Vi må forlade os på at politikerne inden længe tager et opgør med den forkortede tid. Når det er på plads kan vi trække vejret. Vores børn kan trække vejret. Vores børn bliver hele mennesker, som er endnu bedre rustede til at erkende stykkevis. Det har altid været meningen.
Tillad mig at forlene mit synspunkt med en vis vægt ved at bevise overfor Dem at Den Anden Avis er noget godt og det-der-hedder-storartet.
Min poesi har ikke runde hjørner. Informationsoverfloden ikke heller. De passer til hinanden. Mennesker er stærke.
En fyr jeg lige læste for i går udtrykte det så rammende, han sagde: du har læst for mig din skid, se, mine ben blævrer.
Det er jeg oprigtigt ked af. Helt ærligt, manden væltede så lang han var, vis lige lidt medfølelse, læser altså!
O, ja. O, ja.
We are such stuff as dreams are made of.
Blot skal man holde sig for øje, at det drømmemateriale der serveres på Den Anden Avis er af en ædlere form end de drømme vi søger og finder i medierne. Og den kunstneriske plads som Den Anden Avis repræsenterer er nyt, ukendt land. Tåge. Tusmørke. Kraftige glimt.
For dem der ikke har hængt ved så længe må jeg sige hvad jeg kan se fra frontlinjen, det skal jeg, og det er at folk i dette land, i Dannevang, har brug for at drømme mere. Og nu er vi tilbage ved begyndelsen.
Der skal være plads til drømme i Danmark.
