Spørg dig selv om du kan byde dig selv at gå ind og sove hvis du har en masse børn. Det skal du netop. Ellers skal du ikke have alle de mange børn.
Byde mig selv det? Det må jeg ikke, hvis man spørger selvhjælpslitteraturen: Det styrker identiteten for meget og tilmed på den kedelige måde. Men søvn er mere sådan plim plim plim her kommer et billede, flere billeder i sekvens, en sætning af billeder hvor jeg netop ikke kan holde fast i mig selv. Så falder jeg ikke i søvn, da. Som Hummer Viikriins så rigtigt siger: ”Indslumringen forudsætter sprog hvor drømmebillederne træder i forgrunden og bliver nøje og koncentreret observeret for en lille stund.”
Den Viikriins!
Ja. Du ved hvad jeg foredrager om. Viikriins. Sovetrynen over dem alle. Du må have prøvet det. At falde i søvn!
Jeg var lige ved at gøre det nu. Viikriins gavnlige indvirkning. Håhum.
Vil du have en pude?
Ja tak.
En dyne.
Ja tak.
En behagelig seng i et behageligt soveværelse, værsgo’!
Ja tak.
Være alene.
Ja tak.
Uden støj.
Ja tak.
Se! Dér har du opskriften. Å, jeg bliver selv helt træt.
