Hvor mange flere kapitler skal vi høre om denne festlige herre? Jeg skal da love for at insisteringsfjotaben Niels Christian Beethoven holdt på sit inden han tilslut bjergtog os, vandt millionen, herregården og senere lagde stilen helt om, men det hører vi mere om senere. Selv i det indledende kærestebrev til hende der senere skulle blive Irma Inez Schubert Beethoven Sangdrage, han mødte hende ved et busstoppested i Holme, insisterede han på sine tre principper: 1. Sorgen er det mest komplekse i livet. 2. Det er ok at være glad. 3. Insistér på at insistere. Det er forkert at sige, at han insisterede sig ind i hendes hjerte og hendes liv. Men det troede han! Han insisterede på sin tro og på sine opvaskeprincipper. Han insisterede på at han selv var lille, men han insisterede på at tro på sig selv, at tro på tro og at tro på at insistere, det sidste kun når han ”udtænkte ting” i sin ”blå ring”, en humoristisk betegnelse for opholdsstuen på Kartevej hvor hovedværket ”Samulka” blev til og hvor han fremdeles arbejder. Jeg finder Niels Christian Beethoven betagende.
Men Niels Christian Beethoven blev anderledes.
Jeg finder ham i en dynge. Bag huset.
De sidste optegnelser før hjerneblødningen ligger fint ordnet foran ham. To korrekte romaner og en slags manifest, siger han lavmælt. En gås kommer vraltende. Vi betragter den opmærksomt.
