»Jeg har haft lejlighed til at studere mit eget ansigt og har også haft lejlighed til at beundre det og finde det behageligt og smukt.«
Var det ved den samme lejlighed?
»Nej, men det var i den samme lejlighed.«
Så var det vel i Maradjøngades lejlighed?
»Ja. Jeg har også haft lejlighed til at lave en testamentarisk improvisation for fløjte.«
Som fylder tomrummet ud efter du er død?
»Nej, fra tomrummet pustes luft igennem en fløjte som spiller den testamentariske improvisation.«