Orm Rosenmørke, du ved en masse, muligvis mere end mig, men du har fra begyndelsen af din karriere gjort meget ud af at tale på en bestemt måde når du øser af din viden i andres selskab.
Jeg taler afslappet.
Hvorfor arbejder du med humor?
Jo se du, jeg er af natur en relativt formørket og deprimeret mand, så et klart lys, fx et morsomt påfund af mig selv, kaster lys inden i mig.
På trods af din natur har du skrevet en bog der hedder “Rare Stemninger”.
Jeg græd mens jeg skrev den.
Bogen handler om en stor mængde salt der arbejder sig op fra små kår og bliver fuldkommen symmetrisk når man ser bort fra geometrien. Vil du fortælle lidt om side 23?
Jeg kan ikke huske side 23.
Kan du huske slutningen af bogen?
Næh.
Har du overhovedet læst den?
Jeg har skrevet den. Derfor keder det mig helt enormt at læse i den.
Vil du prøve at beskrive denne enorme kedsomhed?
Det er ligesom hvis man sidder behageligt i et tog og øjenlågene bliver tunge.
Prøv at beskrive videre hvad der sker, hvis du kan.
Det kan jeg sagtens. Jeg falder i søvn.
Hvad sker der så bagefter?
Det her er et tilbundsgående interview skal jeg lige love for. Jeg vågner.
Og siden?
Og siden. Så laver jeg forskellige ting og så falder jeg i søvn igen.
Hvorfor?
På grund af et naturligt søvnbehov.
Men du sidder vel ikke i toget i to døgn?
Må jeg ikke det hvis jeg har lyst?
Hvor er du på vej hen?
Jeg skal et smut til München.
Jeg skal til Frankfurt.
