”Jeg læste med behag om din overklassebaggrund.”
Hvor er du sød. Men hvad mener du med ”behag”? Der er absolut ikke noget overklasseagtigt ved at udtrykke sig på den måde.
”Nå, det var bare sådan noget jeg sagde.”
Du skal nok prøve at sige det mere overklasseagtigt. Ellers kan jeg ikke forstå, hvad du siger.
”Men vi spiste gulerødder med gulerødder da jeg var lille. Selve retten var så lille at man måtte løfte gulerødderne én for én for at finde ud af hvor den gemte sig.”
Ret dig op!
”Nip. Et spejlæg! …man måtte løfte gulerødderne én for én for at finde ud af hvor det gemte sig.”
Ja. Det var sjovt. Jeg griner. Har har.
”Er du egentlig kold, fordi du har en overklassebaggrund?”
Jeg er bare anderledes. Jeg vil heller ikke diskrimineres på grund af min baggrund.
”Hvad skal jeg gøre for at minde om én fra overklassen? Jeg synes I har så meget godt at byde på. Jeg elsker jer. Alle sammen.”
Alle sammen?
”Næsten. Næsten alle sammen.”
Ja. Vi har meget at byde på. Indadtil såvel som udadtil. Vi ved så meget om samvær og formår at elske.
”Jeg kan også elske!”
Ja. Det kan du. Du er godkendt. Gad vide om du forstår det?
”Er du egentlig ligeglad når du bliver puttet i en kasse og diskrimineret?”
Nej. Som jeg netop sagde.
”Skjuler du at du kommer fra overklassen?”
Det ved jeg ikke hvad jeg skal svare på. Der er mange situationer hvor det ikke kommer frem og ikke har betydning.
”Jeg ville så gerne opføre mig ligesom dig når du går ind på en bar.”
Jeg går måske ind og ud af baren på en statelig måde der spreder noget god energi, det er rigtig nok.
”Det er kærligt.”
Ja.
”Kan du forstå hvor gerne jeg vil være ligesom dig?”
Ja. Helt ærligt. Ja.
”Der er en koncentration af godhed. Af virkelig velfærd, i den oprindelige betydning, i at komme fra overklassen.”
Ja. Der er en herlig selvtillid ved det.
”Hvordan kan det være du altid laver fis med det litterære og intellektuelle miljø?”
Det litterære miljø er præget af middelklassen på den måde at det er domineret af meget selvhøjtidelige og indbildske mennesker.
”Ja. Jeg er også digter. Jeg er ikke så vældig god i kontakten.”
Du er god nok i kontakten, når man kender dig lidt. Men meget provokerende elfenbenstårnagtig på grund af din middelklassebaggrund. Du afskyer leverpostejsalmindeligheder selvom de er en del af livet. Du flygter men kan ikke flygte. Fra et ægte overklassesynspunkt er du komisk, nærmest latterlig.
”Jeg ved det.”
Nej. Du ved det ikke.
”Hvorfor ikke?”
Hvordan skulle du vide noget om et ægte overklassesynspunkt?
”Det er rigtigt.”
Ja. Det er rigtigt.
”Fortæller overklassemennesker altid andre mennesker hvor skabet skal stå.”
Vi forsøger og vi giver et godt bud på det.
”Hvorfor?”
Fordi vi tager mere hensyn.
”Det er usandt.”
Jeg synes bare det er så urkomisk de ting folk fra middelklassen, særligt den lavere og den højere, gør når de opnår magt. Dér må vi fra overklassen holde dem lidt i ørerne. De er ustoppelige. De bliver aldrig tilfredse.
”Holder jeg rigtigt på mit bestik nu?”
Nej.
”Hihihi.”
Hahihihi.
