»Udkastet til annoncen indledte jeg således: Jeg er en ung mand der er interesseret i de forskellige typer forvirring folk kan være i. Lighed rager mig en papand. Så viser jeg udkastet til min onkel. Ham er jeg meget tæt på. Han tænker længe og siger: Jeg skal bare have en champagnebrus. Jeg havde én liggende. Mærkeligt. Jeg giver ham champagnebrusen og læser udkastet op for min bedste ven. Ham er jeg meget tæt på. Det bliver læst igen og han siger det samme: Jeg skal bare have en champagnebrus. Ud i fryseren og hente en champagnebrus til min bedste ven. Ok. Jeg sætter mig ned med udkastet og læser det højt for mig selv. Mig er jeg meget tæt på. Jeg tænkte lidt. Og ud og hente en champagnebrus!«
