Reginnald Djithidder: ”Uanset hvem vi er, er vi ‘interessante for psykiatrien’. På godt og på besværligt. Jeg vil nu gå over til at provokere ved at kalde mennesker for interessante-for-psykiatrien-sker.”
Papse Takhøj: ”Nu gå over til?”
RD: ”Ja.”
PT: ”Du er endnu ikke begyndt.”
RD: ”Jeg vil simpelthen kalde mennesker for interessante-for-psykiatrien-sker.”
PT: ”Din provokation er lykkedes til fulde i og med at jeg tabte mit bæger med dejlig blå issaft ned i skødet.”
RD: ”Der er noget hjælpeløst ved at sidde og nyde en dejlig blå issaft. Men bare rolig. De lærdomme jeg nu vil udtrykke vil komme dig til hjælp. Vent og se.”
PT: ”De vil stimulere min selverkendelse?”
RD: ”Nej tak: Vi kan ikke opnå selverkendelse. Men vi kan opnå en personpsykologisk rutine. Videre kan vi ikke nå i sandfærdighed og væren os selv bekendt. Hvis vi stræber efter selverkendelse mister vi grebet om vores liv og verden. Personpsykologien er nyeste frugt af oplysningstiden. Min frugt. Hurra. Personpsykologien er et uomgængeligt standpunkt hvis vi i vor tid skal bruge filosofi hensigtsmæssigt, positivt og konstruktivt.”
PT: ”Det lyder godt. Se mine bukser.”
RD: ”Blå.”
PT: ”Jeg tager et par nye bukser på.”
RD: ”Det er dine bukser begge parrene.”
PT: ”Jeg har taget et par nye bukser på.”
RD: ”Du har gjort det på en fin måde. Jeg vil definere personpsykologiens hovedpåstande således:
1. Varme er noget med samtale
2. Samtale er noget med psykiatri, sjælelære.
3. Varme er noget med psykiatri.
4. Man kan ikke være ærlig over for sig selv alene. Alene er man tvunget til at blande det man står for sammen med det man siger og udtrykker med ord og kropssprog.
5. Vores dybe synspunkter udelukker personpsykologisk fuldkommen andre og andres synspunkter personpsykologisk: En kristen oplever selvfølgelig islam som en falsk religion personpsykologisk. Og omvendt.
Holdningsmæssigt er det noget helt andet. Nuancer, tak.
6. Vi kan ikke bare sige, erklære at folk er dybt forskellige og samtidig lade hånt om det jeg siger om personpsykologi. Ellers ryger vi ud i hykleri.
7. ”Han er sine holdninger”. Vel er han ej. For hans holdningers grundlag er ikke det han siger men det han er i sit levende liv, personpsykologien inkluderet.
8. Hvorfor er personpsykologien ikke blevet ‘opdaget’ før i aften? Aner det ikke.
9. Klarere kan jeg ikke sige hvad Den Anden Avis står for.
10. Du er fri til at skelne mellem dine holdninger og dine følelsesholdninger. Det sidste behøver vi ikke kalde følelsesholdninger. Vi kan kalde det noget fjollet. Vi kan kalde det personpsykologi.
11. Ytringsfrihedsfølelsen er ikke den fede følelse at stille sig frem og provokere og udlevere. Ytringsfrihedsfølelsen er en varm følelse af at gå på stregen mellem de ting vi gerne vil sige til verden, altså kæmpe for vores holdninger og på den anden side være os selv i alle vores modsætningsfulde følelser.
12. Oplev verden med personpsykologien. Oplev verden med Den Anden Avis.
13. Personpsykologien må nødvendigvis føre til indre splittelse: Hvorfor kan jeg ikke bare være mine følelser og mine holdninger. Ro på. Det er du. Men du slipper ikke uden om den personpsykologiske nuance og derfor det personpsykologiske standpunkt. Se det fra den positive synsvinkel: 1. Du kan bruge ordet personpsykologi i samtaler som et værktøj til forståelse. 2. Din identitet var sølle hvis splittelsen ikke var indbygget i den på en nuanceret måde.
14. Alle er ikke dejlige. Dem der tror de er deres holdninger er ikke dejlige. De har dårlige sociale forudsætninger og dårlige forudsætninger for spontan kærlighed og medlidenhed og derfor kærlighed.
15. Jeg kan ikke hente nogen nuanceret forståelse ud af erkendelser som at ‘alt foregår i hjernen’. Nej, det har du ret i. Skellet mellem holdninger og personpsykologi er mere vigtigt for den aktive identitetsskabelse og levende kærlighed end sådanne videnskabelige ævlebævlesandheder.”
PT: ”Der var mange guffebolde og guldkorn. Men jeg vil anbefale at du åbner dig lidt op for at ikke alle evner og magter at være dig. Når man hører disse fine 15 punkter sidder man mere og mere med en fornemmelse.”
RD: ”Det var ikke meningen at efterlade dig med en fornemmelse.”
PT: ”Det gør nu ikke noget. Bare det ikke sker igen.”
