“Jeg er træt af munke og lort, mest af lort.”
Interessant synspunkt. Interessant sammenligning.
“Halløj! Jeg vil pointere at udtalelsen udgør et synspunkt og netop ikke en sammenligning.”
Det er venligt af dig at pointere det. Simpelthen venligt. Er du altid så venlig?
“Nej.”
Hahahahahaha. Jeg er lutter ører.
“Dit ansigt ligner et væld af snirkler bestående af brusk beklædt med hud.”
Det er dét jeg siger, jeg er lutter ører.
“For mig har munkevæsenet og en specifik, konkret munk intet, eller kun forsvindende lidt, med hinanden at gøre. Jeg elsker nemlig at gå på opdagelse i lande hvor der er munke overalt.”
Det havde jeg nemlig en forudanelse om lige da jeg først så dig.
“Tænk, virkelig?”
Ja, du virker som en person der vælger rejsemål ud fra koncentrationen af munke i befolkningen.
“Munke beder.”
Se, det havde jeg en fornemmelse af at du ville komme ind på.
“Nårh ja. Jeg er livserfaren, men jeg er også 29 år.”
Du har givetvis oplevet meget i dit liv.
“Det har jeg.”
Du er den slags menneske jeg gerne ville lære bedre at kende. Men hvad hedder det når denne lyst bøjes væk af et eller andet usynligt?
“Intuition? Grundfornemmelse baseret på menneskekundskab og, eventuelt, oplevelsen af aura?”
Det er snarere det at du bærer en grøn plastikklovnenæse og har malet dig i ansigtet med tuscher.
“Må man ikke det?”
Jeg har aldrig sagt at man ikke må det. Det kunne jeg aldrig drømme om.
“Det ville også være en sær drøm.”
