I forfatterverdenen er lakmusprøven på om en forfatter overhovedet må skrive: kan vedkommende lide mennesker? Det kan Lars Norén fx ikke. Det kan Paul Auster fx heller ikke. Så de kan bare skride. Lakmusprøven handler bestemt ikke om hvorvidt lortet, værket, holder, om der er talent bagved, om det rammer tidsånden eller viderefører tidsånden i en ny mere eller mindre hysterisk moderigtig retning. Hvis en forfatter ikke kan lide mennesker må kritikerne beskytte os, beskytte mennesker, læsere og publikum. Det er der masser af anmeldere der gør i deres daglige virke til U.G. med kryds og slange hvilket vi andre kan være taknemmelige for. For influencere som Fie Laursen gælder nøjagtig samme regel: Det nytter ikke en hatteblomst at man udstråler at man tror 1. på kærligheden og 2. på det gode i mennesker hvis man i bund og grund ikke kan lide mennesker.
