En dag i juletiden 1982 stod Julius Kyssemåtte og tiltalte en hank. Det fandt sted, bedst som den i øvrigt normale mand troede sig alene i dagligstuen. Hank er i en vis forstand et fremmedord, det bruges meget sjældent, men det eksisterer dog, formodentlig af praktiske grunde: det, der menes med ordet hank skal derfor tydeliggøres, erindres, ganske blidt. Ja, der er tale om den strimmel der forbinder kanterne i et krænmerhus, julehjerte eller en hvilken som helst lille ting man ønsker at udvælge til ophængning på juletræet. Det var disse spidsfindige, omend noget uklare overvejelser, der fik ham til at udbryde: Hej, hank!
