Maradjøngade er så fredelig at han nøjes med at klippe mit spejlbillede. Derfor ser mit hår noget rodet ud, da jeg forlader salonen, og en gammel skoleveninde i det samme passerer forbi uden at genkende mig. Jeg hedder Billa Agterbøl. Hun inviterer mig med ind på et offentligt toilet hvor jeg får lov til at se hende tisse. Hun sidder foroverbøjet med et udslukt blik i det trætte ansigt, mens toilettet knurrer af tisselyd. Hendes tøj er lidt for varmt til årstiden. Hun ligner mit efterårshumør og minderne vælder op i mit kulørte sind, hvad der altid får min næse til at vokse så folk tror jeg er Pinocchio der er i færd med at lyve, indtil de ser at Jesper Fårekylling på min skulder bærer en anderledes hat.
