Home Non-categorized Jürgen Habermas 90 år

Jürgen Habermas 90 år

244

Gad vide hvad kunstigt svækkede samtalekompetencer koster samfundet årligt? 50 mia? 100 mia? Men prisen for at forbedre samtalekompetencerne er lidt højere. 60 mia? 110 mia? Det er altså ikke profitabelt for samfundet at borgerne har det godt og taler med hinanden. Det lader til at kommunikation er blevet så standardiseret og gængs, som svaret på alt, ja, en fuldkommen, opleves den som, selvindlysende totalløsning, at vi alle kunstigt tror at kommunikation er bedre end samtale. I kommunikationen skubber man hårdknuden væk, man forhandler som voksne mennesker og hvad har vi, hvorimod man i samtalen taler om hårdknuden i det omfang at man anerkender dens eksistens. Men når man skubber hårdknuden væk vokser den sig større og forplanter sig til stor ulykke for de stakkels mennesker det går ud over. Kommunikation er for mig at se det grimmeste der overhovedet er ved kapitalismen, for den handler slet ikke om hårdknuder. Det er den for pæn til. Jeg kan bedre goutere grovhed end pænhed, for med grovheder kan man sige undskyld og være som et barn. Det er børnene det først og fremmest handler om. Nutidens og fremtidens børn. En herredømmefri samtale, Habermas’ nøglebegreb, forudsætter selvfølgelig ikke samtalekompetencer, men kommunikationskompetencer. Det er for de rige og veluddannede. Habermas er en kunstig mand. Nissen også.

Kapitalismen er ukærlig. Hvorfor tør ingen ordentlige skønlitterære forfattere, foruden Michel Houellebecq, som lykkeligvis har hele Europas opmærksomhed, Europa som altid har vist vejen for verden og også vil komme til det i fremtiden, sige det? De svageste forfattere forklæder sig som ligegyldige klimakonger. Det er politikerne og folket der skal være klimakonger.

Det, Houellebecq har set, filosofisk, er at mange af verdens nærhedsproblemer hænger sammen med de frie markedskræfter. Jeg ligger i skilsmisse, opblomstringen af den autofiktive skønlitteratur tillader mig velsagtens at nævne det her, og jeg kan se at kapitalismens Udvidelse af kampzonen, som hans mest berømte roman kom til at hedde, har en væsentlig andel i vores dejlige ægteskabs forlis. Udtæring vil jeg kalde det. 

Har liberalismen i Danmark ikke blæst psykiatrien, som jeg og mange andre er storforbrugere af, og som alle med vanskeligheder burde være storforbrugere af, i det omfang psykiatrien i Danmark eksisterer, hvilket man med god ret kan sige at den ikke rigtig gør, omkuld.

Har rædslen for hårdknuder på de betingelser jeg, i nærværende indlæg, har anført, i stærk opposition til fødselaren Habermas, ikke ført til at der ifølge Danmarks Statisk, pålidelig kilde, bor singler bag hver anden gadedør i Danmark med svære tilknytningsvanskeligheder som er begrundet, ikke i dårlige karaktertræk, mennesker er ok, men i kapitalisme og mere kapitalisme.

Previous articleGuf Maradjøngade: Mænd og kvinder skal behandle hinanden mærkeligt
Next articleEventyret begynder
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.