Kære Hjemløse,
En af mine bekendte der hedder Morten har en kronisk sindslidelse som, blandt andet, forhindrer ham i at have et arbejde. Hver anden dag tåger han rundt og taler om asparges, men hvis man viser ham et bundt asparges taler han kun om gulerødder. Når man fjerner gulerødden, undskyld guleroden, taler han igen om asparges. Det er bekymrende for alle undtagen hans kone som ind i mellem bliver træt af det. Man skal nemlig hælde en anseelig mængde fløde på hans højre fod for at få ham til at stoppe.
Morten er en pragtfuld filosof, når fløden har virket. Helt vidunderlig! Han ser nemlig enorme problemer overalt hvor vi andre ser muligheder.
Han har fx regnet sig frem til at det er muligt at tale om gode mennesker, men på en uhyre kompliceret og indviklet måde, som det nok kun er ham der kan forstå, fordi han… ja, det er indviklet at forklare for jeg forstår det ikke helt. Men det er noget med at ”gode holdninger, som tiderne er nu, især klæber sig fast til mennesker på venstrefløjen”.
Endvidere har han sagt denne mindeværdige ting:
”Samfundet og ikke alt det der med middage og tæpper skal tage sig af de hjemløse.”
Men ved du hvad kære Hjemløse? Samfundet, moden, om du vil, er ikke til det. Folk kerer sig ikke om at samfundet skal være stærkt længere. Men det skal det.
De bedste hilsner
Kolbæk Huse
