Home Non-categorized Kapitalismens følelsesmæssige aspekter: Ved at indføje en mindre konflikt i et menneske...

Kapitalismens følelsesmæssige aspekter: Ved at indføje en mindre konflikt i et menneske som skygger for en større konflikt kan man tjene penge

220

”Jeg skal sidde her helt alene og være homoseksuel.”

Abraham Lincoln

Dengang den store præsident, fra havedøren i Det Hvide Hus, så kapitalismen komme rullende i en blå og imponerende kærre, skrev han ovenstående mindeværdige ord. [Hvad er det for noget sludder? Det har Abe aldrig skrevet! Red.]

10 minutter efter havde han dejlig sex med sin kone. [Sikken en gang nonsens. Har du ikke netop hævdet at han kiggede efter nogle smækre mænd i den dér kapitalisme-kærre? Nu forstår jeg ingenting. Red.]

Der er mange idioter der tror at konflikter er sådan et eller andet Freud har forstand på og som man kun behøver at tænke på når livet er svært og man er i krise. Det er noget nonsens. Ja, jeg tror på at negativ tænkning kan smitte. Ja, jeg tror på at 80 procent af kulturlivet er inficeret af kapitalismens indtrængen. Ja, jeg tror på at det også er gået ud over kærligheden og hinanden, uden hvilke vi intet er hver især. Kapitalismen siger at alle konflikter er lige indviklede. Det har Freud, psykoanalysen eller psykiatrien aldrig nogen sinde givet kapitalismen ret i. Luk Abraham Lincolns havedør. Han er der ikke mere. Sæt dig til rette i Det Hvide Hus. Du har kun ét liv.

Kapitalismens syn på hvad en menneskelig, personlig, konflikt er styrer uden om det farlige eller fejlfortolker den. Så er konflikten salgbar. Fordi den skygger for de større konflikter.

Enhver idiot ved at de større konflikter er at blive bange for sig selv og frygten for at gå i opløsning. Det er der ikke meget salg i. Jeg skal heller ikke gøre forsøget, for jeg har jo netop erklæret at negativ tænkning vitterligt smitter. Jeg holder de negative tanker oppe i mit hoved og i min terapi. Dem får min skrift ikke fat i for så brænder de sjæle op i angstens bål. Det er ikke en forfatters opgave at brænde sin læsers sjæl af, men det er kræft æde mig heller ikke en forfatters opgave at stikke vedkommende lidt seksualitetsfornægtelse i form af en gay-converter som Kurt Cobain eller en tilsvarende kriminalroman.

Ved at indføje en mindre konflikt i et menneske som skygger for en større konflikt kan man tjene penge og få robuste medarbejdere og få ”samarbejde” i alle afskygninger, selv den mest sorte, perverse, ukonstruktive og kærlighedsløse type ”samarbejde” der findes: ”samarbejdet” mellem fraskilte der stadig elsker hinanden dybt og inderligt.

Kapitalismen gør os til halve mennesker fordi den stopfodrer os med seksualitetsfornægtelse. 80 procent af kulturlivet er i dag nemme seksuelle løsninger: fornægtelse og udlevelse. Begge er røv røv kedelige. De har høj markedsværdi, men har som forfærdelig konsekvens at kærligheden og hinanden er ved at blive udraderede i samme takt som økologikatastrofenes og klimakatastrofernes udviklinger.

Kapitalismen gør os til halve mennesker fordi den stopfodrer os med seksualitetsfornægtelse.

Enhver idiot kan regne ud at folk ikke går fra hinanden, eller flygter generelt, på grund af at kærligheden dør. Det er én ting kærligheden aldrig gør. Folk gør den slags ting fordi de bliver bange for sig selv, bange for partneren og bange for at gå i opløsning, typisk alle tre ting på én gang. Så knækker filmen. Naturligvis.

Ved at indføje en mindre konflikt i et menneske som skygger for en større konflikt bliver vi robuste medarbejdere.

Tåber kunne spørge: Er der en sammenhæng mellem robusthed og kulde? Tåber skal man lytte til men sikke noget vrøvl. Jeg kunne aldrig drømme om at sige at mennesker i verden, som den er blevet, dvs. kapitalistisk, der er robuste er kolde. Den der siger at julen drukner i materialisme har ret. Men uanset hvad vi drukner i, er kampzonen udvidet til det indre liv: Vi, de druknede.

10’erne var for mig årtiet hvor alle blev pseudointellektuelle. Hvor spasmagere med hjerne, paraplykoner med mod, viismænd med rygrad og filurer med noget at have det i mistede terræn. Men uanset hvor mange åndspygmæer der ytrer sig derude på internettet må vi blotlægge det indre landkort før vi for alvor kan agere i forhold til kapitalismens forfærdelige konsekvenser.