Home Non-categorized Danskernes respekt for Ellemann-Jensen familien er latterlig

Danskernes respekt for Ellemann-Jensen familien er latterlig

2029

Jeg har gået i gymnasieklasse på N. Zahles Gymnasieskole med Jakob Ellemann-Jensen i tre år og opfatter ham som en tølper. Han fik alle til at skabe sig med sin usmagelige facon og var ualmindelig tarvelig overfor de svage i klassen. Han lagde an på at overtage os alle sammen med sine ”Tre musketerer” dvs. ham og to andre fimsede, men tabte og blev klassens abe og jokerman, jævnfør Bob Dylans sang af samme navn. I modsætning til mig har han selvironi, men han er en skidt fyr uden de egenskaber der hører med til en sand politikers karakter. Politikere skal være *kunstnerisk begavede, filosofisk forpinte, visionære, men, desværre, overtrætte forbilleder der erkender sig selv som vrag*. Jakob var en lille forkælet og dårligt opdraget Zahles unge.

Jeg kan mærke danskernes latterlige ønskedrøm om enten at få en ”ydmyg” statsminister af Ellemann familien, men jeg er whistleblower og advarer mod fyren. Tyg lidt på den eller stil dig op helt fuldstændig passivt foran avisstanden og klap-klap-klap. Husk jakkesættet.

Previous articleKapitalismens følelsesmæssige aspekter: Ved at indføje en mindre konflikt i et menneske som skygger for en større konflikt kan man tjene penge
Next articleDerfor er tiden løbet fra “verdens største forfatter”: En skeptisk, årvågen, kvalmøs 2020 snusning til “Brødrene Karamazov”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)