Home Non-categorized Kastrup Nem beskriver: Det herlige ved en herlig person

Kastrup Nem beskriver: Det herlige ved en herlig person

606

Nem, hvad er det der er så herligt ved en narrøv, jeg mener… Er det ikke intetsigende dobbeltkonfekt at beskrive herligheden ved en person der i forvejen er super skøn, enestående, vidunderlig, arbejdsom, kort sagt: herlig?
“Det er da rosværdigt at jeg beskriver mig frem i bitte små skridt mod en overdreven og altomfattende ros som egentlig er lige så tåbelig som en dom.”
Laver du fis?
“Jeg laver bare en form for vits.”
Det var godt, men vil du besvare mit spørgsmål?
“Jeps. Det er ikke intetsigende dobbeltkonfekt fordi Raffen Rubenfelt.”
Det er noget sludder.
“Hvorfor?”
Fordi Arlo Sand. Det kan man ikke sige.
“Hvorfor?”
Fordi et navn ikke er et argument.
“Kender du Schrøder Bitten?”
Jeg kender Fido Mansur og Leila.
“De to mikrober?”
Nej, de to kæmper.
“Kæmper kan svare for sig selv.”
Hvordan?
“Ud af deres kæmpemunde.”
Simpelthen.
“Dem om det.”
Og så kom de til en å.
“Og så fangede de en fisk.”
Nem, nu er jeg den type interviewer som godt ved at der i et interview…
“I et interview?”
I et interview skal være plads til at man kan bevæge sig lidt væk fra emnet.
“Jepsen.”
Slappe af. Ja, der er dem der vil hævde at det er i sådanne situationer det uventede kan opstå, det som gør hele forskellen.
“Ja.”
Men hvad lavede de to kæmper da de havde spist frokost?
“De begyndte at fælde træer.”
Bare sådan helt umotiveret?
“Hov. Det kan de jo gøre bare ved at gå en tur.”
Ups.
“Det havde jeg overset.”
Upselupse.
“Det tænkte jeg ikke på. De er jo så enorme.”
De er kæmpe store.
“Aj…”
Hvad?
“Nu fattede jeg den også.”
Hvad?
“Kæmper. Du ved. Store.”






Teksterne her på avisen forholder sig direkte til tilværelsens under, men er af ringe betydning for andre end mig selv på grund af deres fravær af form. Jeg har i lang tid arbejdet ud fra den teori at teksternes brugsværdi er begrænset til ”gode” mennesker, familiejesusser og hyggejesusser, defineret som mennesker der formår at læse deres psykiske problemer ind som en undskyldende mellemregning der skal veje op i forhold til teksternes manglende substans. ”Vi er alle sammen tossede.” ”Sikke vi tosser rundt.” ”Sikke vi laller.”

Statistikken gennem knap 7 års ukueligt, dagligt filosofisk arbejde viser mig imidlertid at end ikke mennesker med en sindslidelse kan bruge teksterne. Ikke som trøst i tilværelsens smertestunder. Ikke som sygestudie. Ikke som idébank. Ikke som grine-grine. End ikke som provokation fungerer de, hvorfor enhver tanke om skønhed synes udelukket. De fungerer imidlertid som kontrast til tekster hvor formen er stram og derfor lader jeg, i håbet om at læseren i ventetiden selv vil supplere med en stram form udefra, blot ikke alt for stram!, teksterne være som de er. God læselyst! Kh Morten, d. 16. juni 2020

Previous articleLeder: Religion og fødderne i Enhedslistens København
Next articleMisforståelse via græsk svar på finsk spørgsmål
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.