Kim tabte to appelsiner på gulvet i supermarkedet og planlagde at gå hjem og græde.
-Vent!
Det var den venlige supermarkedsmedarbejder Aspenakke. Kim forklarede Aspenakke at han havde til hensigt at gå hjem og græde på grund af appelsinerne.
-Du skal ikke gå hjem og græde på grund af to appelsiner. Havde det været et ordentligt læs konservesdåser var snakken en anden!
-Men kan vi tale lidt lavere? Lidt mere dæmpet? Der er i omegnen af otte mennesker der lytter og stirrer på os.
-Ved du hvad min kære unge mand. Gå du hjem og græd lidt i stedet.
-Tak!
Udenfor var det hundekoldt. Ved indgangen til centret var opstillet en bod hvor to unge kvinder instruerede folk i at holde appelsiner. Mottoet, som var anført på et skilt, var “To hænder, to appelsiner”.
Kims ski virkede godt i dag og føret var tilsvarende godt. Da han kom hjem stillede han varerne på plads og tog plads i grædestilling i stuens mest magelige stol. Nej. Der var ikke rigtig noget at være ked af.
