Home Non-categorized Køtter Harpiks: “Jeg synes det er overrart”

Køtter Harpiks: “Jeg synes det er overrart”

575

I de senere år er antallet af folk der vil af med samfundet og leve i “en form for stamme med meget uklare kønsroller” stagneret, det ligger i år på nul ligesom i de fem foregående år.

“Jeg synes det er overrart,” udtaler Køtter Harpiks, intet, foruden indehaveren af et liv og kærlighed rettet mod ham selv og kærlighed til cirka de samme personer og forskellige ting uden ret megen affektionsværdi og en personlighed som beundres og beskydes, ignoreres og lyttes til i omtrent samme udstrækning.

Jo, men er det ikke undvigende at kalde tilstanden eller situationen, hvis man kan kalde den det, når den ikke handler om nogen personer, for overrar?

“Tilstanden er skam en tilstand på trods af det, for mig at se, overrare sagsforhold, at ingen personer indgår i mængden af folk der gerne ville leve på den angivne måde. At folk ikke har et næb der ikke kan lukkes op er også en tilstand.”

Der er mange filosoffer jeg egentlig gerne så var udstyret med et sådant næb. Blandt andre os to.

“Vi skulle vel have et næb hver?”

Lige næb-op!

“Haha! Du sagde næb-op i stedet for netop!”

Næb-lig!

“Hihihi! Du sagde næb-lig i stedet for nemlig!”

Hvis man bor i en lille landsby lever man vel på den måde vi startede med at tale om. Personer i en stamme. Langsomt lærer man hinanden bedre at kende. En social dynamik.

“Afgjort, afgjort!”

Hvorfor sidder du sådan med fingeren?

“Aner det ikke.”

Du aer bordet med fingerspidsen dit tossehoved!

“Jeg arbejder. Min finger arbejder.”

Hvis du kalder det der et arbejde så vil jeg egentlig pisse gerne tale med din finger.

“Min finger har bemyndiget min mund til at tale.”

De ting du siger er i virkeligheden dikterede af din finger?

“Somme tider. Kan hænde. Muligvis.”

Hvad laver du nu med tæerne?

“Vi leger vi spiser græskarmos.”

Jeg vil egentlig bare gerne tale med din hjerne.

“Ok. Min hjerne taler nu. 1-2-3! Kan du høre mig?”

Du går helt fint igennem. Fortsæt…

“Øh. Hej.”

Hej.

Previous articleIndsmuglede ”Det synes jeg ikke var specielt præcist eller klogt sagt” 18 gange i en samtale
Next articleMaradjøngade trøster: “De fleste af os har fx ved en fejl sovet i vores habitjakke”
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.