Han blev kendt som manden der som svar på en lidt syrlig kommentar til en artikel på Berlingske skrev “Jeg tror godt jeg i kraft af min mereværdige karakter kan skrive noget der gør din kommentar overflødig men som lægger op til at du i kraft af skjulte og for øjeblikket hemmelige ressurser kan skrive noget til svar der i mine øjne genrejser dig så det hele ender lykkeligt.” Det var noget fornuftigt noget at skrive. En epoke på nettet var begyndt. Folk flokkedes om ham som om en starets i gamle dage. Enkelte skrev gammeldags breve til ham. Her var tale om en virkelig menneskelighed, det der i de vise ord var lagt for dagen og som lyste på alle der læste dem var mere end situationsfornemmelse, ja, her var tale om en virkelig givende og inspirerende personlighed.
Det er mest normalt at mødes med sådanne typer under et morbærtræ. Sådan gør vi nemlig i journalistikken. Det forlener stemningen med en vis naturlig elegance som får begge til at slappe af.
Men Rigkvart Testdreyer har insisteret på at mødes under en enorm kirkeklokke på flere tons der hænger lige over jorden hvorpå der løber gule mus. Morbærtræer har vi taget med i lommen, bare for en sikkerheds skyld.
Hvad er din store sprogtekniske opdagelse?
B O N G
Det er…
B O N G
Aha.
Det var noget af en personlighed. Jeg gik fra mødet oplyst og med hovedpine og en god fornemmelse i maven. Senere strandede jeg på Zanzibar. Men den historie kender De formentlig.
