Hvis du er så stor en personlighed som du åbenbart mener når du promoverer dig selv flere gange om dagen i tre år så vis i det mindste nogle ledetråde til hvordan du tackler livet ved at debattere, lytte til kritik og vise dine holdninger.
”Debattere, lytte til kritik og vise mine holdninger. Skal vi tage dem en af gangen.”
Gerne.
”Jeg vil gerne debattere, men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme i nærheden af mediernes debatmuligheder. Der er desuden så meget der er fastlagt på forhånd i et talkshow og det gider jeg faktisk ikke være med til. Der er ikke noget i sig selv interessant ved mig fordi jeg ignorerer personen og sætter fede ting i gang inde i sjælen. Det er bare noget jeg kan. At efterligne mig som jeg agerer og taler er ikke noget af særlig stor værdi for andre personer. Det er nedslagene der er vigtige. Det er alle artiklerne på Den Anden Avis der er vigtige.”
Så er der det med udefrakommende kritik. Lytter du omverdenens kritik?
”Det er ikke ret meget da. Som alle andre kan jeg ikke holde ud at høre at jeg ikke er morsom. Der er en der har sagt at der kun findes to fornærmelser et menneske aldrig vil tilgive. Den ene er når man får at vide at man aldrig har oplevet lidelse og den anden er at man ikke har humor. Sidste gang jeg offentligt fik at vide at jeg ikke havde humor på et netforum tog det mig to år med en masse overarbejde og andre stressende ting at komme nogenlunde igennem. Men jeg er en sej dreng. Jeg kan gå det lange og seje træk. Det i sig selv gør mig meget priviligeret.”
Hvorfor viser du ikke dine holdninger?
“Jamen det gør jeg hele tiden. Jeg ved ikke hvad du mener.”
Næh. Jeg ved det heller ikke. Men jeg vidste det for lidt siden er jeg ret sikker på.
