Det du kører her er ud fra et infantilt ondskabsbegreb og det gider folk simpelthen ikke læse. Folk vil læse om det hele menneske og nu er det engang sådan at det hele menneske rummer både godt og ondt. Ikke kun sprogfikumdik og forskrækket fjantethed.
“Jamen de kan bare ikke få det der kant, kynisme og personlatterliggørelse her.”
Det er slet ikke det jeg siger. Jeg siger at hvis du vil være kunstner så skal der være en eller anden nerve i det du skriver. Hvor du skriver om et selvberoende, samlet modent menneske som giver læseren et modspil og et spejl.
“Det gider jeg ikke.”
Men så får du ikke skabt resultater. Så får folk ikke chance for andet end at krumme tæer når de kommer ind på din avis.
“Hmmm.”
Hvad tænker du?
“Intet.”
Men forstår du hvad jeg mener?
“Det ved jeg ikke. Jeg elsker at læse mine artikler. De er som små åbenbaringer for mig. Og det er dybest set hvad jeg tror de er. Små åbenbaringer.”
Men du skal tænke på læseren.
“Jeg har altid tænkt sådan at hvis jeg kan tænke på læserens sjæl og ånd, så er personen læseren med kritisk sans, dømmekraft og voksenhed lige meget. Hvis mine tekster kan sætte noget godt igang på den åndelige og sjælelige konto er det nok for mig. Der er så lidt plads til den slags i vores samfund.”
Men du kan da ikke adskille personen fra sjælen og ånden. Det kan man da ikke gøre i det hele menneskes navn.
“Jeg mener splittelsen mellem helt menneske, sjæl, ånd og krop er et vilkår. Hvis du serverer en dybt alvorlig handling på NetFlix hvor de ting bare kører så får du aldrig hvad skal jeg sige missioneret, du får aldrig udfordret i nogen radikal forstand. Så laver du bare varer og betragter selv folk som varer.”
Hmm.
“Hvad tænker du?”
