Søren Subjekt besøger Danmark og begynder at udgive digte på Det Store Forlag. På vejen hen til Det Store Forlag møder han en torsdag en gammel ven i en kutte. Vennen er Jørgen Salnétcher. Salnétcher bliver bevldst om kuttens mærkelighed og stopper den i en plastikpose, han bærer med sig til samme formål, og de går på café hvor man selvfølgelig ikke bærer kutter. De morer sig og taler om ånd og kultur, store ånder som de er, at dømme efter den måde de løfter hinanden direkte op til himmerrige, men så heller ikke længere, jævnfør Bob Dylan.
