Hvis jeg var en person, ville min datter kunne gøre op med mig, når hun bliver stor. Men jeg er en krop. En krop med en hjerne. En krop fuld af kærlighed, tro og håb. Tak. Og når denne krop en dag genopstår til den evige salighed, med alle mine kære, vil Gud nok forbinde mit talantiske cortex med det der indtil videre kaldes underbevidsthedsceneret på en sådan måde at min angst og mine psykotiske tanker såvel som min depression forsvinder. Tak.
Hvem siger du tak til?
Ikke dig.
Ærgerligt.
Hvorfor?
Jeg har bagt kage.
Jeg har ingen mund.
Du snakker ellers en del.
