“Hvis verdens ledere var kvinder ville vi ikke have krige, men i stedet en masse lande der ikke ville se hinanden.”
Så lær dog noget af mændene. I vil selv styre, men lad jer hellere styre. Der bliver mere ro på derhjemme på den måde. Giv nu op, altså. Lad os få tingene på bordet på en nogenlunde stilfærdig måde. I bliver nødt til at være ligeså kærlige og ærlige som den bedste af jer, min kone. Ikke lege med os mænd. Vi kan slet, slet ikke holde til jer når vi bliver gjort til objekter. I opfører dramaer uden at tage del i dem. I bruger billige tricks. I er onde overfor veninder I godt kan lide. Og jeres initiativ ligner altså vat. Hvordan er det I forholder jer til mænd? Vi er så fantastiske at det halve kunne være nok. Vi er så farverige. I har ikke vores samlede moral. I skrider så let ud og bliver mærkelige. Jeres forsøg på at efterligne mænd lykkes kun når I har en mand, helst jeres egen, hos jer hver eneste dag. Jeres moral daler hurtigere når I er kede af det. Ved I mon hvor svært det er for os mænd at være bedre end et hvilket som helst andet menneske? Et af disse udskud der ikke er mig. I ved ikke engang selv at I ikke ser når I er bedre end et andet menneske. I tror det er noget med at dømme. Det er bare en praktisk overvejelse. Det er næppe et skuldertræk værd. I gør den slags selvfølgelige anliggender til feminisme og feminisme gør I til uerkendt eksistentiel vold baseret på hvor let I lader jer overtale og, i virkeligheden, presse til ligegyldighed overfor hvad jeres egne hjerter siger jer når jeres liv bliver for udsatte når I er singler og udækkede af en mand. Det er ved at lyve. Vi mænd er så naive. Vi elsker jer. I laver pukler på vores vej. I gør vores vej til en meget, meget hård kamel. Det eneste vi fortæller jer konstant er at vi alle er mennesker. I gør det til et spørgsmål om principper som I tror er universelle, I finder på nogle tossede idiosynkratiske pejlemærker men det drejer sig bare om at løsne lidt op. Vi er alle mennesker, ja, men vi er mennesker før vi er ligestillede. De bedste af jer er dybt usædvanlige. Men de fleste af jer er ret slemme. I bliver nødt til at indordne jer under manden. Kom nu. I har så stor kærlighed og respekt for os mænd. Vil I så ikke engang lytte til vores herlige åbne tale?
