Home Non-categorized Hyggede sig med præst

Hyggede sig med præst

568

Svendberg Nytteluksus:

“At sørge over vores egne synder er fuldkommen ligetil for langt de flestes vedkommende. I en eftertænksom stund, når vi er stille med os selv, fodrer underbevidstheden os med den oplysning at det-og-det måske ikke var den helt rigtige ting at gøre. Vi stopper op. I tankerne. En opbakning i bagbagagen. En kontrast.”

Vent…

“Vi ved ikke 100 procent hvordan vi skal sørge over det så det kommer ud af verden.”

Hold inde…

“Vi ved ikke, hvordan den person det gik ud over, i det hele taget står, rent eksistentielt.”

Alt dette er fuldkommen banalt.

“Vi ved ikke alt.”

Alt det er fuldkommen banalt. Det er noget enhver ved.

“Hvorfor afbryder du?”

For at dæmme op med min klare, egenartede logik.

“Sig mig, ville du også sidde og afbryde præsten midt i en Gudstjeneste?”

Jeg er kritisk.

“Du har overbid.”

Fortsæt.

“Vi ved ikke, om vi blot skal komme videre i teksten. Vi ved ikke, om det er passende at sige undskyld til den person det nu er gået ud over. Vi ved ikke, om der i det hele taget findes en måde at sige undskyld. Vi ved ikke, hvad ugerningen i sit væsen betyder og føler måske ingen tilskyndelse til at grave. Fordi vi hverken ved ud eller ind må vi bede Gud om at lære os at sørge over vores synder. I denne bøn, syv ord, taler vi dunkelt om forskellige ting, en fromhedens stige, en befrielse. En befrielse vi har brug for. Hvorfor gør vi så spørgsmålet om personlig kristendom til et spørgsmål om et værditilvalg? Der er tale om en art mystisk tag-selv-bord med virkelige sjæledybder og behageligt højt til loftet.”

Katmand Ævlæf, i din nye bog…

“Jeg hedder Svendberg Nytteluksus. Men du må også gerne kalde mig Doris Bohr.”

Et menneske definerer du i din seneste filosofibog som en god-til-at-blive-lyttet-til. Arme og ben vil du ikke vide af.

“Jeg mener heller ikke vi har et hoved.”

I lyset af, hvor fornuftig din seneste bog er, mener jeg du har ret. Mit eget personlige hoved skrumper ind til et knappenålshoved stillet overfor din bogs dybe visdom.

“Tak. Jeg finder dig i øvrigt seksuelt dybt interessant. Kommer det med i interviewet hvis jeg lidt forsigtigt beder dig om dit telefonnummer?”

64588234.

“Hvis du smigrer mig lidt igen er det ikke umuligt at jeg ringer og stønner lidt på din telefonsvarer.”

Det lyder voldsomt, men ok. Du er fin.

“Ja.”

Previous articleKvinder er nogle værre fjollehoveder
Next articleTil læseren: Hvorfor skulle vi sidde og glo på hinanden?
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.