Kalle har “stødt” sin fod, meget, meget lidt, for han hinker for meget. Han kan ikke rigtig hengive sig til syning, mens han venter på at foden får det bedre, for den makker ikke ret, når han går frem og tilbage i lillestuen mellem nålepuden foran Inge og syæsken på bordet med nissen. Det kniber. Han falder, snubler og falder på grund af en omvendte placebovirkning, der kommer til udtryk ved, at han nægter at tro på at såkaldte hjemlige sysler, og af dem kender han kun syning, hjælper.
Inge Evighed syer et sjal til ham. Det kommer til at se dumt ud. Mænd skal ikke gå med sjal. Ifølge mig og sikkert også i følge dig. Det kan ikke gentages for ofte her i The Other Newspaper.
