Det er absolut ikke for at ødelægge stemningen, men dette er en skønlitterær bog, en såkaldt roman. Det lidt usædvanlige plot følger her:
En mand lever igennem mere end 50 år som korkbonde i bunden af en frodig dal omgivet af familie og venner. En dag da han er 91 år gammel bliver han hvid i hovedet, hans livsprocesser ophører, han bliver lagt i en kiste og sænket ned i et rektangulært hul i jorden som derefter dækkes til med jord.
Det er jo suverænt udtænkt. Og lad det være sagt med det samme: Der er ikke sparet på flotte naturbeskrivelser. Det er næsten som at se et træ stå musestille.
