Home Non-categorized Mest underlige metafor om kvinder fundet i Nevadaørkenen: ”De går helt hen...

Mest underlige metafor om kvinder fundet i Nevadaørkenen: ”De går helt hen til scenens kant og kigger lidt til højre og kigger lidt til venstre”

1216

Den Anden Avis mødte først Georg Uenig.

Det er jo ikke en metafor du har fundet i Nevadaørkenen.

”Jo.”

Nej.

”Jamen jeg synes den passer godt.”

Den passer ikke på noget som helst. Den er fuldstændig ude i tågen.

Så mødte jeg Tiblisko Ko:

”Jamen jeg synes det er en vidunderlig metafor. Mm. Jeg er selv en kvinde og kan godt lide at gå frem og tilbage foran fortæppet og ja… kigge mig lidt rundt før jeg da for sytten laver det flotte spring som publikum kom her for.”

Spring? Her? Hvad er det for noget nonsens?

”Joh, jeg synes det er en dejlig metafor. Jeg ser metaforens kvinde som stærk, bredskuldret og så med det klassiske kvindeoverskæg. Jo, den er stærk. Metaforen er stærk og jeg er stærk og øh kvinden er stærk. Rabut!”

Rabut!?

Previous articleKvistemand Kjærulf: Hygiejniske forhold under anden verdenskrig
Next article“Der er ikke fejet noget ind under hverken gulvtæppet, jaguaren af kviste eller den flotte gennemsigtige pokal”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)