The Other Newspaper har undersøgt Holsløvse der rummer to meget dyre og meget glade huse. Husene er fyldt med små børn der iler ud og ind mellem de to hoveddøre. Med til beboerne i det grå hus hører en idiot og i det hvide bor et røvhul. De er ældre og dem hører man ikke meget til, undtagen når de spiller violin eller deklamerer Henriksens taler ud ad vinduet på en lidt uhyggelig måde fredag aften. I det grå hus hedder familien Frederikkevold og i det hvide er navnet Barabbas.
Det der undrer mig mest, efter at have boet der i tyve måneder i forbindelse med skrivningen af en Ph.D. om disse to familier, betitlet “Vi ordner selv vores hængsler”, er, at der ikke er nogen frustrationsmennesker blandt de voksne. Alle er sorgmennesker, alle er melankolikere, så den er god nok. Alt er, som det skal være.
Jeg har således været fuldt beskæftiget med at lede efter spor der forklarer hvoraf det kommer sig at familierne lever rigtigt.
Det lykkes mig ikke og den mest kloge i de to huse, moder Kaaber Barabbas kan ikke oplyse noget videre.
“Som troende kan jeg ikke lade være med at se alle jeg kender som hver deres tolkning af Evangeliet. Til gengæld opfatter jeg ingen som frafaldne. Er dette kernenaivt? Jeg er ligeglad.”
Der boede en fyr ved navn Pattoocha Henriksen her, for en del år siden; han efterlod sig de mange notater som røvhullet og idioten nu læser op af om fredagen.
“Han bor på Kremervej nu.”
Før han rejste interviewede jeg ham.
“Det husker jeg. Ved den lejlighed sagde Pattoocha mange skingre og ulykkelige ting.”
Husene her har rygte for at være galehuse.
“Lad os håbe at vi sindssyge ikke glemmer vores følelsesmæssige rod.”
Ja, jeg er helt enig. Det var hyggeligt at tale med dig, Kaaber.
“Selv tak, du gamle. Det har været spændende at møde dig og lære dig at kende.”
