Vi er på savannen, hvor hunløverne tænker deres. ”Der kommer Luns.” En forslået midaldrende løve som en tid kaldte sig Vuns mens han levede som tankpasser i Bums. Rygter og fluer svirrede inde i og udenfor bilerne.
”Der kommer Luns.”
”Filosofisk.”
”Filosofisk, nej.”
”Han taler med nuancerne.”
”Han skulle tale mere med sin datter, Bertha.”
”Det begynder han på, snart. Vent.”
Bertha trisser frem og gnider muler med far.
”De siger jeg er selvstændig, men jeg er egensindig. Kom og sæt skik på alle disse hunløver. Tal end ikke med dem.”
Luns forstår datterens ord med hele sin opmærksomheds kraft. Og med hele sin vægt sætter han sig på numsen.
