Home Non-categorized Maradjøngade om sammenhængen mellem stress og hulla bulla

Maradjøngade om sammenhængen mellem stress og hulla bulla

1137

Folk bliver stressede af overhovedet ikke at lave hulla bulla. Hulla kan lyde som en hæhæ grøn vimpel der kommer dansende. Bulla kan lyde som en mand der smasker billeder af lækre damer i sig. Det er sandt, det medgiver jeg. Læserne har opfattet mine ord ligesom jeg intenderede og det giver, foruden et lidt sølle momentant skæbnefællesskab, en behagelig fornemmelse for os alle. Nuvel. Men Hulla Bulla er og bliver noget andet end hulla+bulla. Hulla Bulla er:

Ja.

Lad os starte fra begyndelsen.

Alle kender til sommerferier som er endnu mere stressede end hverdagen.

Dem springer vi over.

(Sommerferierne opsluger vores gode hihi vaner. Spiser dem.)

Begyndelsen var stammefællesskabet, så hvad er mere hihi naturligt end at se på hvordan hulla bulla var her, for der var meget hulla bulla dengang. Der var så meget hulla bulla at det blev klart for alle stammens medlemmer, frivillige, klienter og støvemikler høhø at hulla bulla var kommet for at blive.

Nå.

Min sommerpointe løb ud i sandet og jeg tvinges af min samvittighed til at komme til sagen.

Sagen er at jeg bliver ustresset af at trøste og glæde. Jeg er det man i en stamme ville kalde en medicinmand.

Et meget, meget hihi usædvanligt og fremmed landskab, fx Canada i maj, kan være uhyre stressende. Det ved vi fra Godtvig Føllensborrgs bøger. Et meget, meget usædvanligt folkefærd, fx canadiere i maj, kan være uhyre stressende. Uhyre. Det ved vi fra Kartvig Sølles bøger.

Hulla bulla er ikke en luftforandring. Hulla Bulla er den samme luft indåndet i nærheden af en stor personlighed med virkelig stil der er knækket så mange gange at hans øjne er blevet grå. Der har lidt så meget at hans kinder er lilla (fordi han har malet dem lilla, fjols!)

Hulla Bulla er ikke et åbent landskab. Hulla Bulla er et klaustrofobisk landskab som en stinkende klam elevator med operamusik, indåndet i nærheden af en stor personlighed med virkelig stil der er knækket så mange gange at hans øjne er blevet grå. Der har lidt så meget at hans kinder er hvide (fordi han har malet dem hvide, tumpe!)

Hulla Bulla er ikke når Jytte endelig begynder at tegne fresker oppe i sin lejlighed til børnenes enige glæde. Hulla Bulla er medicinmanden der er nærværende i stammen, ham med virkelig stil der er knækket så mange gange at hans øjne er blevet grå. Der har lidt så meget at hans kinder er grønne (fordi han har malet dem grønne, din klodsmajor!)

Så altså: Der var en medicinmand i stammerne i gamle dage. Det er der ikke længere. Derfor skal vi saft suse mig vænne os til selv at lave medicinmænd i vores strategispil. Vi skal lave én ud af 10 til medicinmænd og museklikke: ”Dan medicinmand”.

1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel og 5. Sorgen over at være os selv nærmest.

Hvis vi er blevet stressede hvordan da rumme os selv? Hvordan da føle disse elementære sorger som gør os til stille og rolige mennesker.

Medicinmanden gjorde og gør:

Er nærværende og gennemspiller konflikter i stammen om aftenen klokken 20:00 med masker og danse. Det er måske magtkonflikter der er ved at rive stammen fra hinanden.

Om fraværet af medicinmanden i vores globaliserede tid:

* Det kan være medicinmænd ikke gider at være på en arbejdsplads, fordi han laver maling og opfører sig underligt, når han går ud i printerrummet.

* Det kan være han ikke findes i den dårlige kunst.

* Det kan være han ikke kan lide selvhjælp.

* Det kan være han ikke kan lide hovsaløsninger og buzzwords.

* Det kan tænkes han er alt for følsom til at ofre ret mange følelser og tanker på andet end det nære: Kærlighedszonen.

Er du medicinmand?

Previous articleBrando Dalfrøcies til Maradjøngade: ”Jeg har et øje på dig. Fjern det, din kvast!”
Next article“Det var bare lidt for psykisk syg-agtigt at du sagde om det samme at det både var forfærdeligt og ikke forfærdeligt i samme sætning.”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)