Folk bliver stressede af overhovedet ikke at lave hulla bulla. Hulla kan lyde som en hæhæ grøn vimpel der kommer dansende. Bulla kan lyde som en mand der smasker billeder af lækre damer i sig. Det er sandt, det medgiver jeg. Læserne har opfattet mine ord ligesom jeg intenderede og det giver, foruden et lidt sølle momentant skæbnefællesskab, en behagelig fornemmelse for os alle. Nuvel. Men Hulla Bulla er og bliver noget andet end hulla+bulla. Hulla Bulla er:
Ja.
Lad os starte fra begyndelsen.
Alle kender til sommerferier som er endnu mere stressede end hverdagen.
Dem springer vi over.
(Sommerferierne opsluger vores gode hihi vaner. Spiser dem.)
Begyndelsen var stammefællesskabet, så hvad er mere hihi naturligt end at se på hvordan hulla bulla var her, for der var meget hulla bulla dengang. Der var så meget hulla bulla at det blev klart for alle stammens medlemmer, frivillige, klienter og støvemikler høhø at hulla bulla var kommet for at blive.
Nå.
Min sommerpointe løb ud i sandet og jeg tvinges af min samvittighed til at komme til sagen.
Sagen er at jeg bliver ustresset af at trøste og glæde. Jeg er det man i en stamme ville kalde en medicinmand.
Et meget, meget hihi usædvanligt og fremmed landskab, fx Canada i maj, kan være uhyre stressende. Det ved vi fra Godtvig Føllensborrgs bøger. Et meget, meget usædvanligt folkefærd, fx canadiere i maj, kan være uhyre stressende. Uhyre. Det ved vi fra Kartvig Sølles bøger.
Hulla bulla er ikke en luftforandring. Hulla Bulla er den samme luft indåndet i nærheden af en stor personlighed med virkelig stil der er knækket så mange gange at hans øjne er blevet grå. Der har lidt så meget at hans kinder er lilla (fordi han har malet dem lilla, fjols!)
Hulla Bulla er ikke et åbent landskab. Hulla Bulla er et klaustrofobisk landskab som en stinkende klam elevator med operamusik, indåndet i nærheden af en stor personlighed med virkelig stil der er knækket så mange gange at hans øjne er blevet grå. Der har lidt så meget at hans kinder er hvide (fordi han har malet dem hvide, tumpe!)
Hulla Bulla er ikke når Jytte endelig begynder at tegne fresker oppe i sin lejlighed til børnenes enige glæde. Hulla Bulla er medicinmanden der er nærværende i stammen, ham med virkelig stil der er knækket så mange gange at hans øjne er blevet grå. Der har lidt så meget at hans kinder er grønne (fordi han har malet dem grønne, din klodsmajor!)
Så altså: Der var en medicinmand i stammerne i gamle dage. Det er der ikke længere. Derfor skal vi saft suse mig vænne os til selv at lave medicinmænd i vores strategispil. Vi skal lave én ud af 10 til medicinmænd og museklikke: ”Dan medicinmand”.
1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel og 5. Sorgen over at være os selv nærmest.
Hvis vi er blevet stressede hvordan da rumme os selv? Hvordan da føle disse elementære sorger som gør os til stille og rolige mennesker.
Medicinmanden gjorde og gør:
Er nærværende og gennemspiller konflikter i stammen om aftenen klokken 20:00 med masker og danse. Det er måske magtkonflikter der er ved at rive stammen fra hinanden.
Om fraværet af medicinmanden i vores globaliserede tid:
* Det kan være medicinmænd ikke gider at være på en arbejdsplads, fordi han laver maling og opfører sig underligt, når han går ud i printerrummet.
* Det kan være han ikke findes i den dårlige kunst.
* Det kan være han ikke kan lide selvhjælp.
* Det kan være han ikke kan lide hovsaløsninger og buzzwords.
* Det kan tænkes han er alt for følsom til at ofre ret mange følelser og tanker på andet end det nære: Kærlighedszonen.
Er du medicinmand?
