“En fødselsdagsoptakt er en gave til folk der er en lille smule sprogforkviklede.”
Ville du have noget imod at forklare mig hvad du mener med sprogforkvikling?
“Overhovedet ikke.”
Øh.
“Ja.”
Øh. Hvorfor viser du mave?
“Det er bare for at du kan se min navle.”
Nå ok.
“En sprogforkvikling opstår når vi bliver berøringsangste overfor sproget og det problem at vi over meget lange tidsrum, hyppigt igennem hele livet, i hvad vi, endnu, forstår som vores personlige dannelseshistorie eller dannelsesroman, mellemlander i mere eller mindre besynderlige sprogzoner, eksistentielle montrer for vores selvhøjtidelighed, livsangst og dødsangst.”
Hvad kunne et eksempel på en sådan sprogforkvikling være?
“Det vanemæssige i vores kulturforbrug hvor vi glemmer at lege med de ting vi foretager os når vi drømmer. Hvor vi glemmer at placere vores drømme i de lineære sekvenser som sprog er.”
Du har stadig ikke givet mig et rigtigt eksempel på en rigtig sprogforkvikling.
“At fiske ting op af lommen på folk.”
En lommetyv?
“Ja.”
Hmm.
“Når vi ikke leger bliver vi til lommetyve.”
Dvs. jeg er en lommetyv.
“Ja.”
Hvad har jeg stjålet?
“Min telefon.”
Men den ligger på bordet imellem os.
“Men du har lagt beslag på den.”
Har jeg?
“Ja.”
Det må du undskylde.
