(Jeg er kommet.)
(Du er fin.)
(Jeg er bange for folk der ikke har venner, men hvidløg kan gøre utrolig meget i den sammenhæng. Den måde det tager lidt tid i deres selskab at finde ud af det får det til at gyse i mig. Den måder de taler mere end andre får min ryg til at skælve. Men de har mig. De er imidlertid ligeglade. De har dem selv og det er nok! Tænk at være så egenkærlig!)
Hvad var det du sagde? Du må undskylde, jeg skulle lige sørge for Michelle. Hvem talte du med?
Jeg er begyndt at tale med mig selv når jeg er sammen med min familie. (Jeg hader at tale med mig selv og særligt om min familie. Jeg synes simpelthen ikke jeg lytter!)
Glimrende! Michelle! Har du hørt mage? Morten er begyndt at tale med sig selv når han er sammen med sin familie. Det er temmelig originalt. Michelle og jeg har det til fælles at vi har frygtelig ondt i foden. Er det ikke morsomt? Foden må være det mest morsomme organ, hedder det sådan?, på menneskekroppen.
Det er lidt morsomt. Det indrømmer jeg. Og jeg er jo ekspert i humor. Michelle ser sur ud. Hvorfor står hun foran væggen på den måde?
Det er fordi væggen er blå.
Se!
Ja ja jeg forstår det godt.
Michelle er en klaphat og står foran væggen fordi den er blå.
Hahaha fortryllende!
(Mine ærede venner! Et nyt år står for døren. Michelle står foran væggen fordi den er blå…..)
