Home Non-categorized Morten Bribik: “Ansøgere bør have et normalt navn”

Morten Bribik: “Ansøgere bør have et normalt navn”

986

Morten Bribik, du ser meget på navnet når du vurderer ansøgere som medskribenter på Den Anden Avis?

“Jeg vil sige det på den måde at jeg ser ualmindeligt meget på navnet.”

Hvor længe ser du på navnet?

“Op til 10 sekunder.”

Og det er vel fordi du, ligesom alle andre arbejdsgivere er interesseret i at virksomheden skal fungere?

“Det har jeg aldrig sagt!”

Men virksomheden skal vel have sorte tal på bundlinjen?

“Det har jeg aldrig sagt!”

Hvorfor er det så du kigger på navnet i 10 sekunder?

“Jeg elsker normalitet og jeg vil se om navnet ser normalt ud.”

Så hvis der opstår den situation at en ansøger hedder Tinke Tempelherre, så er du skeptisk på forhånd.

“Særdeles skeptisk.”

Hvad med Binna Binnakloos?

“Skeptisk.”

Ruth Yeemov?

“Ikke accepteret.”

Ruth Plissør?

“Ville jeg give afslag med det samme?”

Breum Birkestamme?

“Ville jeg indkalde til samtale uden tøven.”

Morten Bribik, nu har vi sammen gennemgået nogle navne. Det kan ikke undgå at springe i øjnene at du, ud fra alt det du har sagt, kommer med det udsagn at Breum Birkestamme er et normalt navn. Her vil nogle mennesker, åbenbart ikke alle, nok sige noget i retning af: ‘Hallo!’

“Jeg håber ikke de vil hade mig.”

Men Morten Bribik, der er slet ikke tale om at de vil hade dig. Vi taler om en ganske mild, overfladisk og helt og aldeles forbigående og sandsynligvis hjælpsom og lindrende forbløffethed.

“Der må jeg sige at jeg nok vil foretrække det nøgne had. Ja, jeg ville stille mig midt i kugleregnen og skyde jernbrystet frem og sige: ‘Kom an, I svagpissere!’ ”

Foretrækker du noget så grotesk som had fremfor hjælpsomhed? Endda rettet imod din egen person. Det er jo splitterravende græsstrå, i mangel på et bedre ord.

“Der er måske tale om højest fire græsstrå. Der findes mange typer had. Had kan være forbigående og det behøver ikke udgå fra at personen er hadefuld. Jeg synes ikke man skal kalde det forbløffethed, når det i virkeligheden er forbløffet had. Så lyver man og det er umoralsk at lyve, ikke mindst når man lyver overfor for sig selv.”

Jeg ønskede mig virkelig et normalt interview. Nu er jeg igen ude på tynd is. Jeg kan da se at du har ret, i det mindste i din indledende påstand om normalitet og navne. Morten Bribik hvorfor har vi fået så dårlig samvittighed ved at bruge vendingen ‘Jeg hader dit og dat’?

“Alle forventes at optræde som små og yderst demokratiske agenter der er yderst vigtige for den store sammenhæng. Den såkaldte politiske korrekthed. Men vi har ikke særlig meget forstand på den store sammenhæng. Vi lyver, i stedet for at hade lidt til husbehov.”

Du har også på et tidspunkt udtalt at mange dyr, blandt andet heste, har den helt rigtige størrelse?

“Det har jeg aldrig sagt!”

Previous articleFinne opdager togluksus i agurk uden hjul
Next articleNy bog: Orkanen
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.