Tre unge knøse på henholdsvis 54, 52 og 68 er ude og gå en tur da de bliver opslugt af en orkan. Heldigvis bliver de ved med at gå, selvom fødderne ikke berører jorden, og det bliver deres redning. Der sker nemlig det at de under næsten ufattelige lidelser får held til at gå hele vejen rundt på ydersiden af et flygel mens de er i luften. Fem gange går de rundt uden nogensinde at have gået rundt på et flygel på denne halsbrækkende måde før. Den ene, ham der hedder Fip, har dog gået rundt om en blokfløjte på samme måde engang i tidernes morgen og er dermed, i kraft af sin viden, i stand til at coache de to andre til behændigt at placere deres fødder på flygelets yderside og denne monotone beskæftigelse afleder opmærksomheden fra rabalderet for de tre venner som, på trods af at de får knust hver en knogle i deres kroppe og antændt buksebenene af flyvende stearinlys og får upoppede popcorn i øjnene, alligevel får en bekvem mulighed for at beskæftige deres indbyrdes meget forskellige sind. Den mest indviklede, ham der hedder Fabber, mister koncentrationen efter tredie runde og falder ned på flygelets venstre hjul hvor han opdager at det også er muligt at gå, dog uden at tilbagelægge nogen egentlig afstand, eftersom hjulets snurren kompenserer for Fabbers fremdrift. Da han begynder at hinke bliver det for meget for hjulet som lægger sag an, med Fip og Karlsen klædt ud som meget alvorlige dommere. Den efterfølgende retssag er hylende morsom fordi der hele tiden sniger sig et løg ind i retslokalet. Hjulet taber selvfølgelig sagen og må slukøret vende tilbage til sin oprindelige funktion der midlertidigt er blevet varetaget af en mede. Bogen er lige ved at slutte, da forfatteren mesterligt, i det efterfølgende kapitel, får anbragt flygelet på en øde strand med smuk udsigt til et engareal der er hjemsted for vadefugle på grund af talrige pøle og andre typer vådområder. To udhuse medfølger, sammen med et overdådigt 120 år gammelt marmorspringvand samt forskellige havemaskiner. I portnerboligen bor butleren Fæbbæk. Det er samme Fæbbæk der, iført morgensko og jakkesæt gør et værdigt førstegangsindtryk på de tre kammerater der ligger og skriger af glæde på stranden over deres mirakuløse redning.