Det er tre transportbånd der alle sammen transporterer en der hedder Birgit. De er over 45 meter lange og det synes de fleste mennesker er mægtig langt. Når Birgit er nået ned til enden hopper hun til det midterste transportbånd der kører den anden vej. Sådan gør hun hele dagen og hun er meget glad for det. Så en dag finder hun et stykke bøjet sølv der har form som en vimpel under et af transportbåndene. Det bliver hun meget glad for.
Historiens morale er vistnok at tale er sølv men tavshed er guld.
