Saga Norén og Lisbet Salander ankommer til “Badehotellet” i en gammel hestevogn med Misse Møghe og Fru Fernando. De er på flugt fra Overlærer Andersen, der er blevet en zombie/seriemorder/kulturradikal galning i jagten på hævn over Misse, over at hun lod ham fryse ihjel på altanen.
Under dække har både Saga og Lisbet forklædt sig i blomstrende kjoler og lorgnetter for at mingle umistænkeligt med de andre gæster, og for at se endnu mere olme ud end sædvanligt, især hvergang de får øje på lille Lars i badedragt. De mistænker at han smugler underbukser, da det altid ser ud som om han har indtil flere voksenbleer på.
En aften går det helt galt, da Lisbet Salander og Saga Norén opdager, at lille Lars har spioneret på dem igennem et nøglehul, så de sætter strøm til en fadøl og forårsager et Frankenstein-monster in spe.
Det trækker op til et ordentligt uvejr, og tordenluften får dramaet op i højeste potens.
De flittige medarbejdere opdager overhovedet ikke, at deres lækre smørrebrød bliver inficeret med en hemmelig bakterie, undtagen en clairvoyant feriegæst.
Hun får posthum forbindelse til Harald Blåtand, men forstår desværre ikke kaudervælsk, som også Fru Andersen må sande, da døren pludselig går op og et pakkebud ankommer med malerier af Munchs “Skriget” udført på baggrund af Badehotellets sceneri.
Plottet intensiveres, da lille Lars og statsminister Stauning geråder i højlydt skænderi om hvem der får mest af kødranden.
Da Overlærer Andersen endeligt indtræder på scenen iført fez og badekåbe, skriger alle højlydt, da hans underbukser ikke skjuler klunkernes længde.
Lille Lars må undskylde i lange baner, da smugleriet har medført krympning af underhylerne.
Henholdsvis zombie-tilstanden, Frankenstein-moden samt det kulturradikale bliver ophævet ved en frisk klaver-antologi.
Og SÅ skal vi ha’ noget mad !!
Undtagen Saga og Lisbet, der går op på værelset for at afprøve sengefjedrene.
