I dag markerer en ændring af The Other Newspaper for mig personligt, såvel som for dig som læser.
En ny skribent har fundet vej til spalterne. Faktisk har jeg tigget hende om at skrive med og det er nu lykkedes. Hurra!
Det er Eva Schwanenflügel som er i besiddelse af et eminent stort skrivehjerte og et skarpt intellekt. Hendes varme suffisance har længe beriget Dagbladet Informations læsere hvor hun med generøsitet og overblik i Informations kommentarspor har vundet ry som en dronning. Hun er i besiddelse af stor solidarisk ukuelighed og hendes livserfaring og meget specielle og meget fantastiske synsvinkler på mennesker såvel som politik har altid et præg af noget overraskende, tankevækkende og nyt.