Bogen starter ligesom forgængeren:
„Det kribler og kravler i dammen. Dafnier afløser vårfluelarver ved det lille skilderhus. Det er Blink Frandsens fødselsdag. Sollyset blinker i vandet og fremtryller lilla farvetoner da Heppelis That banker på soveværelsets dør.“
Er du vågen, Frandsemand? Ho ho! Men handlingen er alligevel anderledes end forgængerens. Fødselsdagen i mosen beskrives nemlig denne gang parallelt med en skovtur oppe på bredden. Der zappes mellem småkryb og mennesker. Hvor er det en interessant kontrast. Simpelthen fortryllende originalt. Det bliver dog lidt for meget da insekterne direkte begynder at afbryde de interessante monologer. Den kvindelige borgmester bliver således stukket af en myg i kapitel tre. Den kvindelige mand bliver stukket af en myg i kapitel fem. Og allerede i kapitel syv bliver den kvindelige dreng stukket i en myg. Det troede jeg egentlig slet ikke kunne lade sig gøre.
Cæsar Bandalej kommer man hurtigt til at elske. Dog ikke nok til at man grundlæggende ønsker at han bliver til en virkelig person med eget personnummer og medlemskab af tennisklubben der en majdag flytter ind overfor mens jeg står på vejen i færd med at sælge alle mine ting.
