Det rædselsfulde er sket. Fendrik Fese Tilíber har flere psykiatriske diagnoser og er forpint af forbigående uvirkelighedsfornemmelser blandet med angst. Han er taget alene ud i naturen hvor han er “den underlige” på shelterpladsen. Da han kommer tilbage fra “en pragtfuld, men meget kort vandretur” er der to handicappede der boller i hans telt. Fendrik stikker hovedet indenfor hvor de handicappede forsøger at dræbe ham. Om aftenen ved bålet fortæller de hver et essay. Der hældes kaffe op og spises hjemmebag men i busken lurer der nye problemer: En stolt brandmand, der er død for mange år siden, hører de vanvittige ordstrømme og pågriber alle tre personer og bærer dem igennem skoven. Alle fire skriger. Alle fire lugter. Alle fire er nyklippede. Det er en meget stresset, men god, handling, for i denne skov og på netop dette tidspunkt afvikler kommunen et orienteringsløb der får de fire ophidsede til at koncentrere sig om ting der viser sig at være af ikke ringe betydning. Det er ting de ikke i deres vildeste fantasi havde drømt om kunne have en beroligende virkning på dem. Kort, kompas, romaner og den vidunderlige Leif Takhøj, der er blevet opereret for brystkræft. På denne måde får de samlet sig og en almindelig “stuehandling” kan tage sin begyndelse. Fendrik finder ind bag sit udtalte vanvid, de handicappede finder ind bag deres handicaps, brandmanden lærer at leve med at han er død og pragtfulde Leif finder nye sider af sig selv. Undertiden bliver hykleriet og selvudviklingen kvalmende, men jeg elskede denne bog for dens porøsitet.