Bid først og fremmest mærke i at romanens forfatter, det er en af de bøger hvor man skal lede længe efter forfatternavnet og så står det dér nederst på side to, “Skrevet af:”, hedder Robbe Puster Gylling. Læg dernæst mærke til starten, romanens første linje, hvor fint det hersens noget er skrevet: “Langt ude på den øde, forblæste og (mærkeligt nok) blå slette gik ingen overhovedet.” Hvor er det rart at forfatteren skåner hovedpersonen for et forblæst sted, vinden kunne jo skubbe ham eller hende omkuld. Den snedige læser ville nok på dette sted i anmeldelsen spørge: er dette en logisk bog? -hvormed han eller hun lader til at mene om denne “ingen overhovedet” på trods af udsagnet om det modsatte alligevel refererer til en person, men det er desværre ikke tilfældet. Hovedpersonen er nemlig et flittigt træ, med bagerhue, men det blev der ikke plads til i titlen.
Træet er flittigt
Hvor mange gange skal det nævnes? I bogen bliver det gentaget over 500 gange at træet er flittigt, (mange ville nok råbe det hersens gennem en råber så alle bogens bogstaver flyver rundt i en sky: “Ja, for hylen da! Nu har jeg fattet det! Din fisk!”) selvom der på handlingsplanet ikke foregår andet end at træet svajer langsomt fra side til side og vokser endnu langsommere. Denne spænding i bogen (“Hvilken spænding fabler du om?” Red.) har jeg det lidt tricky med. Hvorfor opbygge en konflikt halvejs oppe i træet (“Nonsens!” Red.) og så tidligt i bogen? Jeg giver bogen tre stjerner for resten af stjernerne sidder fast i træet (“???” Red.).
