For han lærte at sige ”spillemand-spillemand-fingrene-væk” når han så en tjener og ”spillemand-spillemand-hopsamakron med dig” når han så en spillemand og ”spillemand-spillemand-dese” når han så en skuespiller på arbejde i teatrets halvmørke.
”Det har plaget mig, det har lært mig, at det at løbe er noget af det aller vigtigste at kunne lige når man har sagt ‘spillemand-spillemand-fingrene-væk’ men det har selvfølgelig også givet mig nogle nye kontakter og ikke mindst indsigter i restaurationsbranchen, musikkens verden og skuespilfaget, som jeg meget nødigt ville være foruden i dag. Spillemænd har jeg faktisk kendt. De var lyslevende. De har faktisk kontaktet mig per mail for at høre mig beskrive forskellige ting via lyde, blandt andet farven brun.”
”Det, der har plaget mig mest er nok når jeg har sagt ‘spillemand-spillemand-dese’ gentagne gange under teaterforestillinger. Det har ikke alene forstyrret forestillingen, men også ledt mine medpublikummere hen på den vanvittige tanke at jeg skulle have en skrue løs.”
