Detektiven blinker til mig. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for jeg sidder bare og læser Gæf Grimmers “Mysteriet om den påtagede ro”. Over mig rasler Beijings letbane. Jeg betragter omgivelserne uden for bogen. Jeg er vist begyndt at se påtaget ro allevegne. Er påtaget ro negativt? Jeg bladrer lidt efter svaret og finder et billede af en kapsel og et citrontræ på side 33 ledsaget af teksten: “Wittgenstein var en enorm filosof”. Detektiven slapper af nu. Småsover. Rundt om vores bænk er en park på seks-syv kvadratmeter. Med ét, på side 42, bliver jeg klar over at de behagelige omgivelser vi sidder i nødvendigvis må give de forbipasserende mistanke om påtaget ro. Jeg forsøger i sidste øjeblik at lave kraftige spasmer med benene. Detektiven sover uforstyrret videre. Så slår klokken to store slag og jeg skærper min opmærksomhed omkring uregelmæssigheder i det uregelmæssige gadebillede. Jeg danner mig det overordnede indtryk at intet usædvanligt er indtruffet.
