Å, en bog! Sikke noget. Sikke noget lort! Å nej, sagde jeg virkelig det? Jeg mente: Sikke noget øh…godt noget! Kan man sige sådan? Sikke en dejlig oplevelse? Nej, nu bliver jeg pludselig i tvivl, for det er sjældent jeg læser en bog i det hele taget. Hvorfor skulle jeg beslutte mig for enten det ene eller det andet. Jeg står fast på min usikkerhed og vælger at øh. Jeg beslutter bøh og øh. Nu går jeg hen ad vejen og ind i supermarkedet fast besluttet på at købe en bærepose uden hank. Det er meget Hamsunagtigt og meget overspændt. Jeg gider ikke. Jeg sætter mig her og læser videre. Indrømmet. Jeg blev ikke færdig. Hvad står der her?
….. Olga havde travlt.
Ja.
(Først var der det ene der skulle laves og så det andet.)
Hm.
Støvsugeren skulle poleres.
Hvad er det for noget sludder?
Møblerne skulle tages frem fra kosteskabet og spredes ud over stuegulvet i den rigtige rækkefølge.
Da dum da dum.
Olga ventede på kronprinsen. Kronprinsen var en lille gnomagtig mand med uigennemsigtige briller. Helt hvid.
Kunst. Et såkaldt digt. Et prosadigt. Et vertikalt nærvær.
Han er sur.
Vel er jeg ej.
Hvem taler nu?
Er her to eller tre.
Det er min avis.
Min.
