Vil du godt fortælle mig historien om de dersens sko du har på?
“Jeg er ikke single.”
Det ved jeg. Men din partner burde for længe siden have korrigeret dig og forsigtigt spurgt hvorfor du ikke har smidt dem ud for længe siden.
“Hvorfor?”
Vi taler trods alt om et par sko hvor snørebåndene, meget usædvanligt, er placeret nær tåspidsen.
“Det er futter. Jeg kan ikke se der er noget påfaldende ved dem.”
Alene materialerne. Uld og granit er højest bizart.
“Uld og granit er fuldkommen i overensstemmelse med drømmesekvensen i Hubert Hej’s opera Dig.”
Der er helt tydeligt monteret en lille fiskestang på den højre sko.
“Ja.”
Hvorfor er jeg single?
“Fordi Gud ikke vil at du skal have de glæder der forbundet med ægteskabet som tingene ser ud lige for øjeblikket.”
Hvad kan jeg gøre?
“Elsk Gud af hele dit hjerte, af al din kraft og af al din styrke. Elsk din næste som dig selv. Det er i forhold til det første bud du har problemer, min ven. Du kan lade være med at betragte Gud som en servicemedarbejder. Men du er jo iværksætter og har et iværksætterhjerte. Fyldt af spot og hån mod dine fromme medborgere vil du lave projekter. Jeg er bange for at det vil kræve en mentalitetsforandring så dyb at man kan tale om et sammenbrud at få dig ind på anstændighedens vej.”
Du opfordrer mig til at bryde sammen? Det er meget generøst. Har du også et hundehus i solen med egen indgang du kan tilbyde at låse mig inde i?
“Noget vil vise sig.”
Men hvad hvis jeg står i denne her stilling en halv time hver dag?
