Ingenting. Ingenting overhovedet. Nada. Nichts med det herlige nynazistiske afsluttende s. Kært barn har mange navne. Alligevel roder mange i den tranasiske krig. Undskyld, den trojanske krig.
”Det helt afgørende for forståelsen af den trojanske krig består i at forstå at Slet ikke befandt sig midt ude på slagmarken. At rode i den tranasiske, undskyld, den trojanske krig er selvfølgelig et kæmpe privilegium for moderne læsere af Iliaden (Ilion, gr. Troja). Man kæmpede simpelthen om Slet ikke. Det store spørgsmål for moderne læsere består selvfølgelig i hvor Slet ikke befinder sig i dag. Her må vi gå på opdagelse i dagligsproget. Hvad sidder du med?”
Ingenting.
”Et stykke legetøj.”
Slet ikke.
”Aha! Dér fandt vi det. Slet ikke befinder sig i sproget. Som en bekræftelse af at noget ikke er tilfældet. Et skib. Må jeg lege med?”
Ja.
(Henrik og Ib leger.)
(Tæppe)
