At sige om sig selv at nu er jeg “blevet mindre naiv” er usprog. At tro at modenhed for den, som jeg, der er født lidt naiv blandt andet indebærer at blive “mindre naiv” er en forfærdelig åndelig fejltagelse. En person der siger om sig selv at vedkommende er blevet “mindre naiv” er stivnet, på glatis, i splid med sig selv, ser kun det ukonstruktive, er dybt frustreret og ude af stand til at være rigtig glad. Det er et eksistentielt skråplan som jeg bliver nødt til at skrive om, fordi vores usle tidsånd tilskynder os hver især til at tro at modenhed indebærer at blive “mindre naiv” hvis man er født “lidt naiv”. Modenhed handler ikke om rar balance og åbenhed. Det handler snarere om at “lidt naiv” er en dæmon som der skal være plads til hvis man, som jeg, vil andre mennesker det bedste. En dæmon er noget personligt som skal forsages med de gode kræfter, ikke med den gode vilje og bestemt ikke uddrives. Der er så mange andre dæmoner i det menneskelige spektrum. Hvorfor give denne særlig opmærksomhed. Hvis du er født lidt naiv så sig tak og syng. Vær frem for alt tilfreds. Hvad ville du være for en rad hvis du var udelukkende god på denne jord, som den nu engang er? Din horisont, dit udsyn, din modtagelighed overfor at blive styrket i det indre menneske ville være små, du ville være afstumpet og krank og du ville være en af de forskruede fjollehoveder som tror at sådan en vigtig sag som politisk solidaritet og samfundssind bare er der-ud-a’ og at misundelse og tilfredshed ikke findes i mennesket. Det var dog ulækkert hvis nogen skulle hjælpe mig med at blive “mindre naiv” eller tale ned til mig fordi jeg er, hvilket jeg vitterligt er, “lidt naiv”.
Klaus Rifbjerg sagde engang om Morten Sabroe at “Han er en styrvolt, lad ham være” da folk begyndte at gå efter Morten Sabroe i en eller anden sammenhæng jeg ikke husker. At Klaus Rifbjerg var en åndelig dilettant viste sig ved at han ikke troede på det bedste i andre mennesker og således heller ikke var “lidt naiv”. Mange af os husker hvordan angreb andre intellektuelle i Danmark. Med denne klæbrige afstandtagen som hverken blev rigtig mandig eller rigtig åndelig. Jeg tror såmænd ikke Klaus Rifbjerg var “ude af balance” men jeg tror at han ikke forstod nuanceforskellen på at være “lidt naiv” og være “blevet mindre naiv”. Ordren til Morten Sabroes modstandere bundede i en projektion, det var Klaus Rifbjerg selv der opfattede sig som en styrvolt. Ak en sølle nedvurdering af sig selv. Forbudt i psykiatrien.
