For de fleste mennesker er bekræftelsen af at vedkommende kan gå igennem et helhedssjæleeftersyn uden bemærkninger foretaget af en følsom, sproglig og nogenlunde ressursestærk person hypotetisk, forsigtig og hemmelig. De fleste vil umiddelbart tilslutte sig den holdning at et sådant eftersyn ikke findes og kalde denne deres indstilling både realistisk, viis, beskeden og ydmyg. Hvad hvis det alligevel er muligt? “Kan den skøre forfatterkugle se lige gennem mig og læse mig som en åben bog?” Den skøre forfatterkugle vil benægte at det kyniske begreb “gennemskue” er på tale. Også en forfatter har en etik. Ligesom, for øvrigt, en læge, en sygeplejerske og en psykolog. Hvad er en forfatter interesseret i når han taler med sin gode ven? Selvfølgelig først og fremmest om vedkommende gode ven har det psykisk og åndeligt godt. Eftersom tillidens klippegrund er under fødderne ligger visse ting fast: Kender vennen sig selv? Ja! Kryber vedkommende ven eller går han oprejst igennem livet? Han går oprejst! Det er en gensidigt opløftende frem-og-tilbage. Er der humor med i samtalen? Ja! Overskudshumor!
