Habermas har, ud fra min erfaringsverden som mangeårig glad og garvet psykiatribruger, helt åbentlyst nogle uerkendte psykiske sygdomme og konflikter som det er vanskeligt at sige om dagligsproget kan udtrykke enkelt og uden direkte kendskab til patienten. Har sproget “lært” at Habermas er syg? At han sublimerer, dvs. omsætter seksuel drift til tænkning er tydeligt for enhver. Det mere foruroligende er imidlertid at han altid kører på de såkaldte primærprocesser. Hvis man er en kvik fyr eller kvinde bliver man indfanget med det samme af de endeløse tankekrøller hvor klarhed er fraværende og kærlighed til mennesker ikke træder frem på en enkel måde. Manden er det der i fagsproget kaldes grænsepsykotisk. Jeg tror at de humanistiske fakulteter kunne blive bedre af at lave noget seriøs grundforskning i intellektuelt snobberi. Desuden tror jeg det er meget sjældent at Habermas er blevet korrigeret på disse to områder. Korrektioner er vigtig for både psykisk sundhed og filosofisk tænkning. Habermas er det tydeligste symptom på humanioras krise vi overhovedet har. Han bør derfor omgående nedfryses og overdrages til snobberiforskerne.
